Projekt hjemmelavet didgeridoo

Jeg er jo gået hen og blevet lidt bidt af det med at spille didgeridoo, så lidt tidligere på året da jeg fandt et stykke af vores pæretræ der blev fældet sidste forår, besluttede jeg mig for at kaste mig ud i at lave en selv.

Pæretræ er et forholdsvist hårdt materiale, det bliver bla også brugt til at lave pibehoveder, så det var fint egnet til en didgeridoo.
Den skulle laves efter det man kalder sandwich metoden, det vil sige at den deles i to stykker på langs, hvorefter den udhules og til sidst limes sammen igen.

At save en gren på ca 1,5 m igennem på langs, med en håndsav er noget af en opgave, men med lidt slid, bandeord og sved på panden lykkedes det.

gennemsavning
Træet gennemsaves

 

Udhulningen tog 2-3 timer pr halvdel, så det blev delt over to eftermiddage, hvorefter de var klar til at lime sammen.

 

udhulning
Træet udhules

 

fuld længde

Den rå udgave i fuld længde

 

 

mundstykke

Mundstykke af bivoks

 

 

"The bell"

"The bell"

Efter den blev samlet og limen var tør blev den slebet grundigt med sandpapir.
Jeg var lidt i tvivl om jeg ville dekorere den, men fandt ud af jeg ville forsøge.
Jeg har adgang til naturligt okker som jeg ville forsøge at rive i olie, samt noget trækul jeg raspede og ligeledes rev i olie, for at forsøge at bruge naturlige pigmenter.
Det var en smule besværligt at få farverne til at hænge ordentligt, men efter at have givet den nogle gange ser det ud til at det er lykkedes at få det til at blive.
Jeg er stadig ikke helt sikker på om der skal gøres mere ved dekorationen, eller om den skal se ud som den gør nu.

 

dekoration

Farvet med okker og kul revet i olie.

Sådan ser den så ud, og lyden er blevet over mod den dybere klang, hvilket jeg også havde håbet på.
Det har været sjovt at kaste sig ud i, og jeg har også lært lidt om hvilket ting jeg nok skal gøre anderledes en anden gang.

Næste projekt er allerede på bedding, da jeg har fundet et godt stykke træ, en tynd ahornstamme, som jeg ser frem til at komme i gang med.

Michael Moesby

Bruger meget af min fritid på løb, cykling og lystfiskeri.

Related post

  1. NO IMAGE

    2011.03.01

    At lære noget nyt!
  1. Deborah 2011.06.13 9:47pm

    Det var ellers noget af et projekt, at kaste sig ud i. Jeg har ikke en dyt forstand på sådan en, men jeg synes, den er blevet rigtig flot. Og du har da helt klart håndelag. Bliver spændende at se den næste.

  2. Gunnar Hønborg 2012.04.06 7:51pm

    Det var dog dejligt at se der er andre end mig som interesser sig for didgeridooen.
    Jeg har netop skrevet om didgeridooen på min hjemmeside: gunnars-workshop.dk
    Jeg hører gerne fra dig.
    Gunnar