Når strømmen vender og solen står op, så finder man det fineste sølv…

Under et ferieophold i Fjellerup i uge 27-2013 kørte jeg en tur til Gjerrild Klint for at fiske.
Da jeg havde fået at vide fiskeriet efter havørrederne var bedst fra ca solnedgang til over midnat og igen når lyset brød frem til ca kl 6-7, besluttede jeg mig for aftenfiskeriet.

Jeg var der ca 22-22.30 og vejret var mildt, skyet og en let vind fra sydøst. Der var højvandet med gode bølger hvilket indikerede en god chance for godt fiskeri.

Mens jeg riggede til kom der et par andre lysfiskere der havde prøvet, men valgte at opgive da strømmen var mod nord og fyldte vandet med tang og anden løs vegetation som “klistrede” sig på agn og line.
Ikke den bedste melding at få, men nu var jeg jo derude og ville derfor prøve.
Efter problemfyldt fiskeri og indlagte kaffepauser blev konklusionen at det var på tide at give op – ærgerligt, men sådan er naturen jo ikke til at kontrollere.
Da jeg havde pakket grejet sammen fik jeg en kop kaffe og tjekkede farvandsudsigten der kunne afsløre at strømmen og vindretningen ville vende omkring kl 3.
Da klokken efterhånden var gået hen og blevet 1 blev jeg enig med mig selv om at sove de to timer i bilen og prøve igen ved 3-tiden.

Klokken 3 vækkede min alarm mig. Jeg fik en kop kaffe og riggede til i ro og mag, mens det langsomt blev lyst. Vinden var stadig let, dog drejet i vest og strømmen var vendt. Vandet var stadig uroligt med bølger og som følge deraf stadig gunstigt for godt fiskeri.

En lokal lystfisker kom til, og vi fik en lille sludder om spots osv og jeg fik et par gode tips om fiskeriet på stedet lige for tiden – nyttig info, som jeg var yderst taknemmelig for at få.

Ca 3.30 havde jeg snøren i vandet. Valget var faldet på spinnestangen, da fiskene på dette tidspunkt ikke kom så tæt under land under de forhold der var denne morgen, og derfor ikke kunne nås med mit foretrukne våben – fluestangen.
Som agn faldt valget på en Blå/Sølv “Pickled sardine” Magic Minnow Seatrout wobler på 18 gram.
Jeg havde ikke fisket mere end 5-10 minutter før jeg havde fisk på – en lille havørred under målet, så den fik sin frihed igen.
Vi kunne se flere fisk oppe lige i kanten af strømmen, men fik ikke nogen kontakt med dem overhovedet. Efter en stille periode uden synlige fisk kom der en fisk op og fri af vandet. Jeg havde lidt svært ved at vurdere størrelsen på den pga afstanden, men det var helt sikkert en fisk der var noget over mindstemål.
Jeg kastede til den flere gange, men der skete ingenting. Jeg besluttede mig så for alligevel at prøve at rigge fluestangen til og se om der alligevel var fisk tættere på land – dog ville jeg lige prøve et kast mere i retning af den spottede fisk.
Jeg kastede en smule længere ud i forhold til stedet hvor jeg sidste havde set fisken og taktikken denne gang var indspinning på fuld hammer, så wobleren gik helt i overfladen.
Det var hvad der skulle til, for efter kort indspinning så jeg fisken stige til wobleren og hugge helt vildt hårdt. Min begejstring for dette hug var et meget højlydt: “JAAA”
Lige efter hugget sprang fisken ca 1 meter fri af vandet, men jeg kunne stadig ikke helt bestemme størrelsen på den, men kunne mærke den nok havde lidt størrelse.
Den fulgte rimelig nemt med mod land, men ca 8-10 m fra land gik den voldsomt mod bunden og satte kursen hurtigt ud mod det frie vand.
Den tog et udløb på 20-25 m i en god fart, til trods for bremsen på hjulet stod pænt spændt.
Her gik det op for mig at den nok var af en pæn størrelse i forhold til havd jeg først havde turdet håbe på, men jeg havde endnu ikke set fisken tydeligt på tæt hold.
Den tog ialt tre udløb som beskrevet før den var inde og kunne ses i overfladen. Herefter fik jeg den i nettet og på land.
Foran mig lå det flotteste stykke “sølvtøj” på 71 cm og vægten afslørede flotte 4,110 kg.
Jeg fik taget lidt billeder og fiskede lidt videre, men der var som ved et trylleslag ingen fisk at se længere.
Da strømmen begyndte at blive ret så foranderlig og til sidst vendte og fyldte vandet med det samme “skidt” som aftenen før, fandt jeg ud af det nok var på tide at vende næsen hjemad igen – jeg havde jo nok fået hvad der tilkom mig.
Da fisken blev renset, kunne maveindholdet afsløre to tobis på godt 20 cm stykket, så ingen tvivl om hvad dens hovedfødeemne var for tiden.

Man må godt være stolt af sin fangst!

gjerrild2_20130704

Havets sølv

gjerrild1_20130704_web

Min første laks…

Søndag d 19/5-2013 var jeg på tur til Gudenåen ved Langå med Multifisker.dk. Turen skulle afholdes som en fiskekonkurrence.
I løbet af dagen havde det været lidt sløjt med fiskene, der blev faktisk kun fanget en enkelt aborre.

Der var fisk at se, deriblandt så vi et par store fisk ved Jernbanesvinget – en var med sikkerhed en laks. Ingen af disse fisk var dog til at få i tale.

Efter alle var taget hjem blev jeg lige lidt længere for at få et par kast mere, forhåbentlig for at rette op på en dag uden fangst. Ret hurtigt fik jeg en lille aborre på 25-28cm, den røg dog ud igen.

Jeg gik om på den anden side af de træer jeg havde stået ved og kastede over til et lille hak hvor der stod et mindre træ ved vandet, efter kort indspinning kom hugget!
Jeg kunne godt mærke det var en fisk med lidt størrelse, men ikke hvor stor før den kom op.
Da den kom op så jeg den flotteste blanke fisk – jeg blev klar over det var en laks og adrenalinen pumpede pludselig vildt og ubehersket.
Jeg stod et kort øjeblik og overvejede om jeg skulle snuppe et billede af den mens jeg fightede den, for tænk hvis jeg mistede den, så var der nok ingen der ville tro på jeg havde haft den på! 😉
Jeg fandt ud af jeg nok hellere måtte koncentrere mig om at få den landet, så ned i kanten af åen ca en meter ned fra græskanten.
Efter en ikke så lang men intens fight lagde den sig pænt på siden og jeg ville ikke løbe nogen risiko ved at håndlande den, så nettet kom hurtigt frem og op på breden med den.

Behøver jeg sige at jeg var vildt glad? – Adrenalinen kørte rundt og jeg dirrede af begejstring over min fangst.
Laksen blev afkroget, aflivet, målt og vejet – 74cm og 3,47kg.

Efter at have ringet rundt til gutterne, jeg kunne jo ikke stå der uden de skulle gå glip af den vigtigste nyhed i verden, måtte jeg lige fiske lidt videre for at få pulsen ned – det er nok det mest uengagerede fiskeri jeg nogensinde har lagt for dagen, men det fik lige taget toppen.
Herefter kørte jeg til Langå Camping og fik fisken indvejet og foreviget.
Langå Campings fiskefoto

Den blev fanget på en 15gr Mepps Anglia Flying C (kondomspinner) i gul.

På land…


laks20131905

Den stolte lystfisker

laks1 20130518

 

Min første fangst i Gudenåen.

Forårsfiskeriet er efterhånden kommet i gang, nu hvor vinteren endelig har sluppet sit kolde tag.

Jeg har på det seneste fisket en del i et par åer i lokalområdet.

Skals Å

Skals Å ligger meget tæt på hvor jeg bor, så et medlemsskab i Skalsådalens Sportsfiskerforening er jo et must for mig.

Skals Å har da også kastet lidt fisk af sig for mig. Det er blevet til lidt havørreder, dog alle nedgængere som med en enkelt undtagelse har fået deres frihed igen og en enkelt bækørred er det også blevet til.

Havørredfotos fra Skals Å fisk_i_aaenw skals_aa_20130412 havoerr_aa_20130329w

 

Gudenåen

Gudenåen løber jo ud i Randers Fjord, så naturligvis er den jo også interessant – særligt fordi der også går laks op i Gudenåen.

Gudenåen er et imponerende syn, flot omkranset af gudenådalens smukke natur.

At Gudenåen er et attraktivt fiskevand erfarede jeg da jeg ville melde mig ind i Langå Sportsfiskerforening, der har adgang til åen på stykker hvor der bliver taget store fisk – 2-3 års ventetid var beskeden, så jeg må væbne mig med tålmodighed og fiske på den gratis del af åen eller løse dagkort hvis jeg vil fiske på de strækninger hvor det kræver medlemsskab af en forening for at fiske.

 

Nogle ture til Gudenåen er det da også blevet til, men udover en enkelt lille gedde der bed min line over for en uges tid siden har jeg ikke haft fisk på krogen indtil idag.

 

Idag fiskede jeg på gratisstykket ved Stevnstrup, en blæsende dag der gjorde at det blev spinnestangen der blev hevet frem og ikke fluestangen.

Efter kun at have set to fisk i løbet af dagen og set to andre lystfiskere få en fisk hver fik jeg endelig bid sidst på dagen.

Jeg stod og affiskede et par strømfyldte huller nedstrøms ophalerstedet ved Stevnstrup da jeg følte lidt småhakkeri ved indspinning, da jeg fiskede ret dybt gik jeg ud fra det bare var bunden jeg ramte, men da jeg for anden gang mærkede det samme småhakkeri følge min spinner kastede jeg endnu en gang til samme sted.

Tredje gang skulle vise sig at være lykkens gang, for småhakkeriet blev pludselig til et voldsomt hug og jeg kunne med det samme mærke det var en fisk med lidt størrelse.

Lidt euforisk kan jeg heller ikke frasige mig følelsen var, for da den kom op første gang kunne jeg ikke se det var en gedde, men bare en stor fisk.

Jeg håbede jo det var en laks eller en havørred, men da den kom op anden gang kunne jeg se den bedre, særligt dens hoved og jeg var ikke i tvivl om det var en stor gedde.

Efter en lidt hektisk fight, gedder er jo lidt hidsige fik jeg den landet og målt.

Målebåndet afslørede en fisk på lige under 1 meter – tydeligvis en hunfisk for man kunne både se og mærke på bugen den var rognfyldt.

Efter nænsom afkrogning fik den sin frihed igen – gedder er fredet pga gydning i hele april måned.
Jeg må indrømme det var lidt forløsende af få min første fisk på land ved Gudenåen.

Dagens fangst

gedde_gudenaa_20130419_2
 

Sportsfiskerforeningen Salar

Jeg er netop blevet optaget som medlem i Sportsfiskerforeningen Salar der har fiskevand i Binderup Å. Jeg var med min gode ven Jesper oppe og se åen og hvilken å.

Jeg fik også lejlighed til at møde nogle af hyggelige medlemmer ved samme lejlighed.

Jeg kan kun glæde mig til fiskeriet kommer i gang i den å også.

 

Fisketur ved saltværket ved Mariager Fjord

Jeg kørte en tur til fjorden ved  saltværket et par timer efter arbejde idag.

Allerede da jeg smed lidt line ud i vandet og ville trække mere line af hjulet (fisker med flue) var der hug første gang, en lille grønlænder der røg ud igen.

Næste kast gav også fisk og efter de fire første kast havde jeg haft to faste og en der smuttede, en god dag så ud til at ville forme sig.

Der var synlige fisk i al den tid jeg var der, og det resulterede i 10 fangne fisk – heraf en over målet. 4 mistede og en masse tilbud.

 

Der stod et par andre foruden mig der også fangede og havde flere tilbud.

Alle de fisk jeg fik var med en lille rejeimitation.

Der var masser af hundestejler og småkravl i vandet bl.a rejer, hvilket jo er en forudsætning for fisk i det kolde vand på denne årstid.

En rigtig god fiskeoplevelse der gerne må komme flere af.

 

Lige et billede af fisken der nu ligger trygt og køligt i min fryser.

 havoerred14032013

Citater – sjov eller stof til eftertanke?

I den forgangne uge fik vi offentliggjort landets nye regeringsgrundlag og ministerliste.

Som på så mange andre danske arbejdspladser, blev det naturligvis også diskuteret på min arbejdsplads.

Udnævnelsen af Villy Søvndal, SF som udenrigsminister var det der nok blev talt mest om i den afdeling jeg arbejder. Det var ikke så meget det politiske i udnævnelsen, men de mere humoristiske sider, og her er der naturligvis tale om Villy Søvndals engelskkundskaber.
Affødt af dette fik jeg ideen til at lave et opslag ved den arbejdsstation jeg betjener.
Opslaget var et citat fra Villy Søvndals famøse tale på engelsk.

Dagens citat:

“Tse ajs is melting at tse pøwles” (The ice is melting at the poles)

Udenrigsminister V. Søvndal, SF
Jeg vil ikke komme yderligere ind på mere omkring dette citat, der er jo nok omkring det mange andre steder, andet end at opslaget frembragte smil blandt kollegaerne.

Dagen efter syntes jeg så at jeg ville følge op, men måske med en lidt anden indgangsvinkel, så jeg kom på et citat jeg mødte hos en kunde jeg besøgte, da jeg for et par år siden kørte som sælger. De havde som en del af deres profil citatet:

“Kunsten er at kunne – viljen har de fleste”.
Dette citat finder jeg ret interessant, for hvem kender ikke fra sig selv til ting man rigtigt gerne vil men som ikke helt vil lykkes for een?

Efter at have slået dette citat op begyndte jeg at reflektere lidt over citater og hvor meget betydning de egentlig har.
Uanset om de er humoristiske, ironiske, sarkastiske, alvorlige eller hvad de nu kan være så har de jo en betydning i en eller anden udstrækning, ellers var der vel ingen der gad eller ville huske og bruge dem ved andre lejligheder?

En hurtig søgning på Google, hvor søgeordene er “famous quotes” giver ca 84.900.00 hits!
Laver man samme søgning bare på dansk, “berømte citater” kommer der ca 48.200 hits, så lidt interesse må man da sige at der er for citater.

Onsdagen måtte jo følge op på de to foregående dage, og jeg faldt tilfældigt over dette citat i min søgen efter den rette ordlyd på et andet:

“Du skal aldrig være bange for at prøve noget nyt. Husk at Noahs Ark blev bygget af amatører, Titanic blev bygget af professionelle.”

-Victor Borge
Egentligt et ret sigende citat, der faktisk falder temmeligt godt i tråd med det foregående, for det siger jo i bund og grund intet er umuligt og at man i det mindste bør bevæge sig ud på uopdaget grund, hvis der er noget man vil prøve at opnå.

Torsdag blev det så et citat fra filmens verden, nemlig fra den gamle og velkendte Alfred Hitchcock gyser “Psycho” hvor Marion taler med Norman Bates om muligheden for at sende hans mor på en institution:

“We all go a little mad sometimes.”

– Norman Bates
Citatet kan tolkes på mere end een måde, i scenen hænger det jo sammen med moderen og hvordan “sometimes she goes a little mad”, men ser man lidt mere udefra, men stadig med udgangspunkt i filmen, så kan man jo have en halvhumoristisk tolkning, for ja, Norman Bates må jo siges at være en smule gal…

Fredagens citat må siges at være ovre i den mere innovative (iøvrigt et ord jeg synes bliver grundigt gennemtæsket i det danske sprog) afdeling:

“We can’t solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them.”

-Albert Einstein
Ja, det siger vel egentlig sig selv – skal man løse problemer der er opstået i en proces man selv har været med i, så må man jo tænke lidt mere “ud af boksen” for måske på den måde at få mere indsigt og forståelse?

Jeg skal nok spare for yderligere tolkninger på citater, og meningen med dette indlæg er også mere ment som mine refleksioner over en måde vi også bruger sproget på.
Jeg synes det har været sjovt at finde på nye citater hver dag, og der vil helt sikkert komme flere.
I ugens løb har der da også været kollegaer der lige skulle forbi og se hvad den skøre sjællænder nu havde skrevet, ligeledes har der også været flere kommentarer til citaterne, hvilket jo også gør det lidt sjovere, når man vækker tanker hos folk.

Projekt hjemmelavet didgeridoo

Jeg er jo gået hen og blevet lidt bidt af det med at spille didgeridoo, så lidt tidligere på året da jeg fandt et stykke af vores pæretræ der blev fældet sidste forår, besluttede jeg mig for at kaste mig ud i at lave en selv.

Pæretræ er et forholdsvist hårdt materiale, det bliver bla også brugt til at lave pibehoveder, så det var fint egnet til en didgeridoo.
Den skulle laves efter det man kalder sandwich metoden, det vil sige at den deles i to stykker på langs, hvorefter den udhules og til sidst limes sammen igen.

At save en gren på ca 1,5 m igennem på langs, med en håndsav er noget af en opgave, men med lidt slid, bandeord og sved på panden lykkedes det.

gennemsavning
Træet gennemsaves

 

Udhulningen tog 2-3 timer pr halvdel, så det blev delt over to eftermiddage, hvorefter de var klar til at lime sammen.

 

udhulning
Træet udhules

 

fuld længde

Den rå udgave i fuld længde

 

 

mundstykke

Mundstykke af bivoks

 

 

"The bell"

"The bell"

Efter den blev samlet og limen var tør blev den slebet grundigt med sandpapir.
Jeg var lidt i tvivl om jeg ville dekorere den, men fandt ud af jeg ville forsøge.
Jeg har adgang til naturligt okker som jeg ville forsøge at rive i olie, samt noget trækul jeg raspede og ligeledes rev i olie, for at forsøge at bruge naturlige pigmenter.
Det var en smule besværligt at få farverne til at hænge ordentligt, men efter at have givet den nogle gange ser det ud til at det er lykkedes at få det til at blive.
Jeg er stadig ikke helt sikker på om der skal gøres mere ved dekorationen, eller om den skal se ud som den gør nu.

 

dekoration

Farvet med okker og kul revet i olie.

Sådan ser den så ud, og lyden er blevet over mod den dybere klang, hvilket jeg også havde håbet på.
Det har været sjovt at kaste sig ud i, og jeg har også lært lidt om hvilket ting jeg nok skal gøre anderledes en anden gang.

Næste projekt er allerede på bedding, da jeg har fundet et godt stykke træ, en tynd ahornstamme, som jeg ser frem til at komme i gang med.

At lære noget nyt!

Man siger jo at gamle hunde ikke kan lære nye tricks, men man siger også at man hele tiden bør lære noget nyt, for at udvikle sig. Man siger i det hele taget ret meget…

“Man”, som i dette tilfælde er lig med undertegnede, har nu fået den i nogles øjne, nok ret så underlige idé at jeg vil lære at spille på didgeridoo. “Hvorfor så det?” vil nogle sikkert spørge.
Jo, jeg har altid været fascineret af dette instrument og dets messende lydunivers, der har oprindelse i de australske aboriginals kultur. Så en aften hvor jeg sad på Youtube og hørte mange forskellige udøvere spille didgeridoo, faldt jeg over tutorials der omhandlede fremstilling af didgeridoos og hvordan man kom i gang med at spille selv.
Jeg måtte helt klart prøve. De fleste anbefaler, at man som begynder starter med et PVC rør, da det sagtens kan bruges til at lære teknikkerne på. Jeg anskaffede mig et og gik i gang.

En af grundstenene er “circular breathing” som gør at man kan holde grundtonen (dronen) kørende konstant.
Princippet er det samme som en sækkepibe, hvor man dog selv erstatter sækkepibens sæk med sine kinder. Man opbevarer en mængde luft i kinderne, som presses ud mens man samtidig ånder ind gennem næsen. Teknikken kan være lidt svær at komme i gang med, men med lidt disciplin og systematik kommer den stille og roligt.

I skrivende stund har jeg spillet i ca 3 uger. Spille er så nok lidt af en tilsnigelse, for det er mere øvelser i de forskellige måder man kan frembringe lyde på osv, ikke mindst har en stor del været indøvelse af circular breathing, som efterhånden er ved at sidde godt fast, og kræver efterhånden ikke så stor koncentration mere, at udføre.

PVC røret har en god lyd, men en i træ er jo det enste “rigtige”.
En “ægte” didgeridoo, som iøvrigt hedder yidaki blandt aboriginals, er af eukalyptustræ, som er naturligt udhulet af termitter.
Eukalyptus didgeridoos kan være lidt kostbare, men andre træsorter kan da heldigvis bruges. Man bruger fortrinsvis de lidt hårdere træsorter.
Jeg var så heldig at finde et link til en hjemmeside hvor jeg, til en rimelig pris kunne købe en i teak, som også var bemalet traditionelt. Jeg bestilte den over nettet om aftenen sidste torsdag, den ankom idag, så nu skal der “truttes”!

Sådan ser den ud.

Jeg skal nok skåne jer for mine udgydelser, istedet har jeg lagt en lille video med Jeremy Donovan, der hører til de dygtigste i Australien.

Findes Julemanden?

Nu står julen jo for døren, hvilket egentlig er et sjovt udtryk!

For meget kort tid siden forsøgte en nordjysk frikirkepræst at “aflive” nisserne, da de ifølge hans overbevisning var dæmoner fremfor de sjove små drillende væsner vi forbinder dem med at være ved juletid.
Heldigvis for nisserne var en snarrådig lokal borger vaks ved havelågen, og befriede den stakkels nisse bemeldte præst havde hængt i en galge på kirkens gavl, med et skilt om halsen lydende med en tekst fra trosbekendelsen.

Om man er tilhænger af julen og dens sjove skabninger, som vi traditionelt omgiver os med i Danmark, skal være helt op til den enkelte, men i mine øjne skal man holde sig fra den slags perfide påfund.

Helt fra vores spæde barndom lærer vi om Julemanden, som hvert år Juleaften kommer med gaver til alle de søde børn, rundt om i verden. At være Julemand er jo et ret sæsonbetonet arbejde, med stor frihed resten af året, hvilket mange synes må være et drømmejob – men er det nu også det?
På et debatforum fandt jeg følgende beskrivelse af en typisk arbejdsdag (Juleaften) for Julemanden, så kan man jo gøre op med sig selv, om det så er drømmejobbet. Enjoy:

Der er ca. 2 milliarder børn (personer under 18) på Jorden. Imidlertid skal julemanden ikke besøge muslimer, hinduer, jøder eller buddhister, hvilket reducerer antallet til 15% eller 378 millioner. Med et verdensgennemsnit på 3,5 børn pr. h…usstand er der altså 108 millioner husstande at besøge, idet vi antager, at der er mindst et artigt barn i hver husstand.

Julemanden har, p.g.a. Jordens forskellige tidszoner og rotation, ca. 31 timer at klare sit arbejde i, idet vi antager, at han rejser fra øst mod vest, hvilket ville være logisk at gøre. Det svarer altså til, at han besøger 967,7 husstande pr. sekund. Det vil altså sige, at for hver kristne husholdning med et artigt barn har julemanden ca. 1/1000 sekund til at parkere slæden, springe ud og hoppe ned gennem skorstenen, fylde sokkerne, der hænger på kaminen, anbringe de resterende gaver under træet, spise det slik der er lagt frem til ham, kravle op igen gennem skorstenen, hoppe op i slæden og fortsætte til det næste hus.

Idet vi antager, at alle hustande, som skal besøges, er jævnt fordelt (det ved vi selvfølgelig, at de ikke er, men vi vil antage det til brug for beregningerne), er der ca. 1 km. mellem hvert hus i gennemsnit. Det giver en samlet rejse på ca. 100 millioner km, idet toiletbesøg og pauser fraregnes. Det vil sige, at Julemandens slæde flyver ca. 1000 km i sekundet eller 3000 gange lydens hastighed. Til sammenligning kan nævnes, at det hurtigste menneskeskabte fartøj nogensinde, rumsonden Ulysses, flyver ca. 50 km i sekundet. I øvrigt kan et konventionelt rensdyr max. løbe ca. 30 km i timen.

Nyttelasten i slæden er et andet interessant aspekt. Idet vi antager, at hvert barn minimum får et lego-sæt af mellemstørrelse (1 kg), skal slæden medtage over 500.000 tons, julemanden selv ikke medregnet. På land kan et normalt rensdyr max. trække ca. 200 kg. Selv hvis vi antager, at de specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, kan opgaven ikke klares med 8 eller 9 – julemanden ville have brug for 360.000 rensdyr. Dette vil, sammen med gaverne bringe slædens samlede vægt op på ca. 600.000 tons.

600.000 tons, som flyver med 1000 km i sekundet skaber en enorm luftmodstand. Dette ville opvarme rensdyrene på samme måde som en meteor, der kommer ind i jordens atmosfære. De to fører-rensdyr ville hver absorbere en energi på 14.300 trilliarder joule pr. sekund hvilket er det samme som 14.300 trilliarder watt. De ville simpelthen flamme op øjeblikkeligt, og rensdyrene bagved ville blive udsat for overlydsbrag og derefter selv flamme op. Den samlede rensdyrflok ville være brændt af i løbet af 4,26 tusindedel af et sekund, dvs. ca. når julemanden er nået til det femte hus. Men det kan iøvrigt være lige meget, for idet julemandens slæde accelererer fra 0 til 1000 km/s på 1/1000 sekund, vil alle i slæden blive udsat for en kraft 17.500 gange stærkere end tyngdekraften. En julemand på 150 kg. (vægten skønnet ud fra eksisterende billedmateriale) ville blive naglet til bagenden af slæden svarende til en vægt på ca. 3 millioner kg, hvilket øjeblikkeligt ville knuse hvert et ben i hans krop og forvandle ham til splat.

Konklusionen er derfor, at hvis julemanden nogensinde har eksisteret, så burde han være død nu…

Men derfor er der jo stadig et lille barn indeni een, som gerne vil tro på at det kan lade sig gøre..

Glædelig Jul til alle.

Efterår

Det er efterhånden ved at være noget tid siden mit seneste blogindlæg.

Agilitysæsonen er gået på hæld, ligesom så mange andre aktiviteter også er nedadgående på denne tid af året. Siden seneste indlæg har jeg fået lavet en side om Super og Bravo, vores hunde, så det meste agility relaterede vil komme der. Siden er også opbygget i WordPress som denne blog. Siden kan findes på Super og Bravo på nettet…

Hjemme er vi så småt ved at gøre klar til vinteren, vinterfoder er i hus til dyrene og græsfoldene giver ikke noget videre nu. Jeg får dog også redet en del, i øjeblikket har jeg, udover Fála, min egen ridehest, to ungheste i tilridning som også står til salg. Når de er væk er der to af vores egne ungheste der skal i gang, så vinteren bliver ikke stille.

Desværre har jeg ikke haft så meget tid til at komme ud med mit kamera i år, hvilket jeg egentlig er lidt ked af. Forleden var det dog fremme da der skulle tages lidt billeder til salgsannoncer på de to ungheste.
Det resulterede i en masse billeder og der var brugbare billeder til annoncerne. Jeg kunne dog ikke dy mig, et af billederne havde jeg en fornemmelse af kunne efterbehandles med lidt effekter og give et anderledes foto. Selv synes jeg ret godt om billedet, som kan ses her:

Tritla fra Lisegaarden

Portræt af Tritla

Agility til DKK´s udstilling i Vejen 2010, en dejlig week-end.

Fredag d. 13/8 drog vi afsted mod Vejen for at deltage i agilitystævnet, der blev afholdt i forbindelse med DKK udstillingen på arealerne omkring Vejen idrætscenter.

Om lørdagen havde vi tilmeldt i AG 1, AG Åben og SP Åben, SP 1 lå først om søndagen, og da Bravo skulle udstilles havde vi ikke tilmeldt i de åbne klasser den dag, da vi ikke var klar over hvornår han skulle udstilles.

Super og jeg lagde ud med en rigtig god start i AG 1, fejlfrit gennemløb der betød en “pind” i bogen og en andenplads i slutresultatet for klassen.

Lidt senere gjaldt det så AG Åben, til trods for vi blev disket var jeg ret godt tilfreds, vi havde et godt gennemløb alligevel.

SP Åben var sidste klasse for os den dag, her havde vi et rigtigt godt gennemløb, dog med lidt fejl, men de svære momenter kørte ret godt, så jeg var yderst tilfreds.

Om søndagen viste det sig at border collierne var første race i udstillingsringen kl 10.00 og SP 1 skulle først starte kl 17.30, så en lang dag var i vente.
Bravo fik ikke den bedste præmiering, det er svært at stå med en border af arbejdende type mellem de pelsrige og noget tungere udstillingstyper.
Da vi kom ned til agilityringen fandt jeg ud af man kunne eftertilmelde i de åbne klasser, så det skyndte jeg mig at gøre, så blev dagen jo ikke nær så lang når det ikke var ventetid det hele.

I begge klasser blev vi disket pga af førerfejl, i agility løb jeg fejl bane og i springklassen glemte jeg et skift, hvilket resulterede i Super blev sendt i forkert tunnelindgang, ærgerligt da vi ellers havde løbet fejlfrit dertil og gjorde det også på resten af turen, men igen var jeg yderst tilfreds, da de fejl der kostede disk var mine og er lette at rette.

Søndagen bar præg af store forsinkelser, og SP 1 der skulle starte 17.30 ifølge programmet kom først i gang lidt efter kl 19.00. Det viste sig at være hele ventetiden værd, for Super var vældigt flyvende og med hurtigste fejlfrie gennemløb vandt han klassen og vi fik den sidste “pind” til oprykning til klasse 2, gæt om jeg var glad?
Som en ekstra bonus blev Malene og Bravo nr 3 i klassen, ligeledes i et fejlfrit gennemløb som så udløste Bravos første “pind” til hans kun andet stævne, rigtigt flot og Malene var da også vældigt godt tilfreds, hvilket nok er årtiets største underdrivelse.

Udenfor banen stod den også på hygge med alle de dejlige mennesker vi har lært at kende gennem sporten, der som altid også er gode til at bakke op når man er på banen, tak til alle jer for en rigtig hyggelig week-end.

AG 1 lørdag.

SP Åben søndag

Tilbage til top

Lidt om mig...

nogle påstår jeg snakker meget, jeg mener selv jeg bare har meget at sige...
 
Switch to mobile version